PARTICIPANTS Queen Camilla Stockmann, Sara Stockmann Snow White Joan Beltoft Hunters Lars Bjarke Olsen, Mikkel Rude Dwarf Frantz Brian Krautwald Christophersen, Stefan Andersen, Stefan Garde Nielsen, Jan Kristensen, Sara Juel Busch, Hans Jørgen Møller, Erik Heilo, Simon Eriksen Singer Palle Kibsgaard Concept, direction Kirsten Dehlholm. Scenography Thomas Wiesner, Kirsten Dehlholm, Jens Brandt Choreography Christine Meldal Costumes Annette Meyer Music Frans Winther Painting Vivan Bak Sørensen Painting Joachim Hamou Light design Peter Thomsen Technicians Jesper Jensen, Peter Thomsen. Hans Erik Madsen, Benn Tappert, Joachim Hamou, Henrik Jørgensen

Information Forestillingens ene kup er de syv dværge. Det andet kup er, at Dehlholm på én gang bryder og forstærker eventyret ved at lægge skuespillernes beretninger om deres eget liv ind på lydsiden. Figurerne på scenen løfter disse private liv ud af det private og bliver selv menneskelige på en anden måde, end synet af dem fortæller os. Øjet i skabende konflikt med øret. Berlingske Tidende Nogen uskyldig børneforestilling er Hotel Pro Formas Snehvides Billede dog absolut ikke. Det er et barskt og uhyre smukt eventyr i 21 scener, set gennem et troldspejl, udsat for usentimental teaterkirurgi og roligt udført med arkitekttonisk stilbevidsthed i originale materialer – f.eks. spilles dværgene af rigtige dværge. Politiken En lugt af menneske. Dagens Nyheter En dybt gribende og overraskende lavmælt forestilling. Artikel Snehvides billede tematiserer formatet eller forholdet mellem figur og grund i et nærmest antropologisk koncept: et studie i fremmedhed. I Snehvides billede bruges ´naturlige´ objekter: otte dværge og to tvillinger, to soldater, en kvinde og en operasanger. De befinder sig i en form for grænseland, hvor forholdet mellem figur og grund er problematisk, om en dikke abnormt. Tvillingen spejler sig selv, fordobler sig selv. Det modsatte gør sig gældende for dværgene, som er objekter for andres syn. Dværge og tvillinger er anderledes. Med deres mentale og fysiske nærvær, deres anderledeshed, repræsenterer de de andre og kan kun overbevise ved at blive spillet af ægte dværge og tvillinger. De er vant til at blive set på, det er en del af deres eksistentielle væren (ligesom andre fremmede, andre racer, berømtheder, invalider etc.) Det er denne væren, der udstilles. Men forestillingen foretager ikke blot denne udstilling af dværg- og tvillingeobjekter. Dens pointe er, at de andre fungerer som et spejl, der i virkeligheden blot viser dig selv, og dermed reflekterer dværgene og tvillingerne selve tilskuerpositionen. Vores voyeristiske blik står til skue. Forestillingen handler både om at være format og at være tilskuer. Forestillingens ramme er eventyret om Snehvide, men den genfortælles ikke, da den forudsættes bekendt som individuations-historie. Derimod fylder skuespillernes egne tanker omkring identitet, skæbne og tilværelse meget. Fortællingen opløses i en vis forstand ved at se på enkelt-elementerne som udstillingsgenstande: den enkelte dværg, det enkelte nummer, en enkelt genstand, en tekst alene. Der fokuseres på enkeltskæbner, redigeret og gengivet med båndoptager. De medvirkendes eget liv bliver forgrund og eventyret baggrund. I en traditionel teaterforestilling er det som regel omvendt: skuespillerens private skæbne er en mere eller mindre ukendt baggrund for den fiktive rolle. Ved at lade performerne fortælle om deres personlige verden skabes en form for identifikationsrum for tilskuerne, som forvandler historierne til udsagn om menneskelige vilkår. Det at skrive-synge verden fra et andet sted en dagligdagen. Det er dette spil mellem dværg-barn og stor-voksen, som er forestillingens spændingsfelt. Det er her, der etableres en nærmest rituel leg mellem identifikation og distance. Mellem figur og grund, mellem normal og anormal, mellem stor og lille, mellem spejl og spejlbillede. Det er identiteten mellem skæbne og rolle: eksistensens geometri sm formatets og spejlbilledets gåde. Skønhedens gåde: Hvem er den skønneste? Hvori består driften mod skønhed? Dronningen søger sin identitet som den skønneste bekræftet af spejlet. Hun søger det absolutte, uforanderlige svar på sin identitet. Det er kun i kunstens verden, en sådan skønhed/identitet findes som uforanderlig, fikseret, udødelig. Alt andet i livet er forgængeligt, nedbrydelig og mister skønhed. Dværgene er netop i stand til at give afkald på den absolutte skønhed. Men det kan dronningen ikke og myrder Snehvide. I forestillingen kommer dværgene på museum og underkasters tilskuerens evige blik, mens Snehvide overtager dronningens tvang til at se sin egen skønheds uforgængelighed. I dette kryds mellem det bevægelige og uforanderlige slutter forestillingen som et fikserbillede. Det er på sin vis livets mysterium eller livets dobbelthed, som fremstilles i dette dybe, ulidelige, skræmmende smukke lydbillede af stilhed.

Uddrag af forestillingstekst, baseret på interviews med medvirkende Snehvide Min mor døde, da jeg var syv år. Jeg voksede op sammen med min lillesøster, min far og min stedmor. Hun kunne ikke finde ud af at have børn, hun ikke havde båret selv. Hun var min mor i syv år, og jeg kom aldrig tæt på hende. Vi talte aldrig om min afdøde mor. Alle billeder af hende var væk og alting var væk. Dværg Jeg er bange for trafikken. Jeg er også bange for vilde dyr i Afrika. Så er jeg også bange for – jeg kan ikke rigtig lide at høre om nogen, der er blevet myrdet på en stille vej. Dværg Urene viser hvilken tid de kommer fra. De skifter stilarter, får nye krummelurer og ciseleringer. Det udvendige er halvdelen af urets skønhed. Tiden bliver smukkere af at blive smykket. Dværg Når jeg ikke spiller dværg, så holder jeg fri og slapper af og nyder livet. Ligesom almindelige mennesker holder fri og slapper af. Jeg går rundt og sludrer lidt med forskellige mennesker, rydder lidt op, sover lidt længe, hygger mig og slapper af. Jeg ser også lidt fjernsyn, når der er noget. Dværg Chancen er fifty fifty for at få et dværgbarn. Hvis jeg bliver gift med en dværg, så har jeg større chancer. Men det gør jeg ikke, for det vil jeg ikke. Jeg vil prøve dne udfordring at have en pige på to meter. En meget høj flot pige og så en dværg. Det har jeg set ude i byen. Jæger Min far var ved militæret. Jeg nød også min tid i militæret. Det var Nordeuropas største legeplads. Det var utroligt at komme ind og få penge for at køre på motorcykel og få en maskinpistol. Det er, hvad alle går og drømmer om. Jæger I min hverdag har jeg et relativt afslappet forhold til det at slå ihjel. Fordi det at slå ihjel er en individuel ting. Jeg har ikke slået nogen mennesker ihjel. Det føler jeg mig overvist om. Stedmoder/spejl Når vi fik gaver, fik vi den samme gave. Den eneste, der gav os forskellige gaver, var vores stedmor. Først syntes jeg, det var underligt. Jeg tænkte ikke på, det var noget personligt. Jeg tænkte blot, atdetvar nødvendigt. Et var da meget lettere for os alle sammen, at vi fik ens gaver. Vi skulle engang give hinanden en gave, min søster og jeg. Vores mr havde købt en gave, jeg skulle give ti min søster, og en hun skulle give til mig. Jeg var enormt spændt på, hvad det kunne være, det jeg skulle pakke op. Jeg gav minsøster et satinsæt til hendes Irma-dukke, et sæt cirkustøj med høj hat i gult satin. Jeg fik det samme selv. Dværg Menneskene kan godt være smukke – i fjernsynet, når de danser eller laver gymnastik. Jeg synes naturen er smuk. Jeg kan godt li´ at gå i skoven, selvom der er lidt langt, og jeg får ondt benene. Jeg kan også godt li´ at være ved stranden eller nede ved havnen. Jeg kunne ikke tænke mig at leve ude i skoven. Men jeg ville godt have et sommerhus, tæt på skoven. Det havde jeg ikke noget imod. Jeg kan godt li´ dyr. Hamstere kan jeg godt li´. Dværg Jeg vil ikke opereres og have benforlængelse. De sætter nogle skinner på benet og giver noget bestemt medicin. Og så rykker de lidt i benet for hver dag. Det tager et år for hvert ben at blive 15-20 cm længere. Det er kun benene, der bliver forlænget, ikke armene. Men så er der bestemte stillinger, man ikke kan sidde i, for eksempel på hug eller i skrædderstilling. Man kan heller ikke dyrke sport, når man har fået de der benforlængelser. Så vil jeg hellere være som jeg er. Dværg Da jeg skulle begynde i skolen, så var jeg anderledes end dem. Men da jeg første gang mødte andre dværge, så var det ligesom, vi var et nyt folk. Vi snakker om, hvordan det går. Vi snakker med hinanden som med en god kammerat. Dværg Jeg kan godt li´ ord… men jeg snakker bare ikke så meget. Nogle gange når andre siger noget, tænker jeg, at det ville jeg aldrig tænke på at sige. Dværg Jeg var punker i begyndelsen. Men det kolliderede med det gammelborgerlige miljø, jeg er opvokset i. Siden blev jeg skinhead. Jeg havde vores flag hængende p værelset. Jeg oplevede stor tolerance hos skinheads. Dér kunne jeg selv bestemme, hvad man skulle tænke om mig. Jeg blev meget ekstrem. Nu var jeg synlig. Jeg fik hævn i skolen, hjemmet, hvad som helst. Jeg blev et stenansigt. Det er frygteligt at tænke på nu. Dværg Jeg har ofte været forelsket. Man taler om, at mænd i min alder kun søger sex. Jeg søger en livspartner. Snehvide Sex er den bedste gave til menneskeheden. Det er også min flugt Der hvor andre mennesker tager valium eller drikker sig stanghamrende stive i sprut, der henter jeg styrke i sex. Snehvide At skabe hjem og familie er det samme for mig. Inden jeg dør, vil jeg nå at få enfamilie. Det haster for mig. Derfor har jeg også jaget igennem forskellige forhold, skiftet dem hurtigt ud. Jeg vil nå at opleve en bestemt familiefølelse, som jeg aldrig rigtig har kendt. Alle de mennesker, jeg holder af, er smukke i forskellige situationer. De fleste er især smukke, når de sover. Dværg Min mor laver mad til mig. Så gør jeg andre ting, for eksempel restaurerer vores hus, som jeg genre vil køre videre i mit eget navn. Hvis min mor døde, så ville det være sørgeligt, men så skulle jeg have fundet mig en koe inden, for hun skulle lige læres op. Dværg Det, der interesserer folk mest at vide, er, om du har en kone eller om du bor hjemme hos din mor Og det næste de tænker på, men som de ikke spørger om, er, hvordan kan DET lade sig gøre Det ved jeg ikke. Men det kan det. Dværg Når vi køber ind, kan vi nå alt sikket. Men det er svært at få et overblk over de store kummefrysere. Dværg Man kan undre sig over, hvor den kommer fra, myten om at dværge er meget klloge. Men det er jo nok fordi det at møde en dværg er underligt i sig selv. Når så dværgen kan sige noget, man kan forstå, så er det dobbelt så underligt. Der bliver lyttet mere intenst og måske bliver der husket bedre.

World premiere, 31 Mar - 17 April, 1994 Kanonhallen, København

World premiere, 31 Mar - 17 April, 1994 Kanonhallen, København

SNEHVIDES BILLEDE Roller og skæbner 1994 Med udgangspunkt i Brd. Grimms eventyr om Snehvide og de syv dværge samt Oscar Wilde´s roman Billedet af Dorian Gray spørger forestillingen om, hvad skønhed er for dig. Dværge spiller dværge, andre autentiske personer spiller de gennemgående figurer i det kendte eventyr, der bruges som skelet for nye historier. Alle medvirkende fortæller om deres eget liv. De personlige udsagn sættes i perspektiv af den kendte fortælling. Motivet fra Oscar Wilde´s roman danner slutning på eventyret om skønheden som fortryllelse og forbandelse. Snehvides Billede udfolder sig som et flerdimensionalt forløb af sceniske handlinger i dialog med spillestedets arkitektoniske muligheder. De 21 scener forstærkes af lydsidens mange lag. En dynamisk komposition af musik, sang, lyd og tale.