|
Hotel Pro Formas nye forestilling udforsker stadiet mellem billede og rum: relieffet.
Publikum udstyres med høretelefoner og tages med på en rejse gennem et flerdimensionalt lyd og billedlandskab i Ukraine. En performer, måske forfatteren Vladimir Nabokov som ung, er på lærredet, i salen og på gaden. Han har endnu ikke besluttet sig for sin livsvej - skal han blive politiker, videnskabsmand eller forfatter. Lige nu undersøger han latterens betydning.
Anmelderne er begejstrede
"Aldrig har teaterlyd været så intens... Facscinerende fortælle- og billedteater." Jyllandsposten: 4 stjerner
"Djævelsk godt gået." Børsen: 4 stjerner
"Der skete noget for mig... Pludselig kom Danske Bank til at ligge i Odessa, mens Odessa lød som om det var Nørrebrogade. Dette øjeblik af sansernes kamp vil jeg godt give det femte hjerte for. "Jeg er rejselysten", siges det et sted. Nemlig. Af sted til Odessa!" Politiken: 5 hjerter
"Fordi Kirsten Dehlholms og Ralf Richardt Strøbechs æstetik er oppe i de der luftlag, hvor det er ligegyldigt, om skyen er dansk, eller luften er europæisk. Hotel Pro Forma skaber international kunst..." Information
"Raffinerat spel när verkligheten utforskas" Svenska Dagbladet
relief er co-produceret af Black/North SEAS, initieret af Intercult, Sverige og er støttet af EU Culture 2007-2013
|
|

Urpremiere 5 maj 2008 Kaleidoskop/K1 København
80 min, ingen pause
|