Monkey Business Class+

Monkey Business Class

En memorial musical

1996

1996
08. okt 1996
09. okt 1996
10. okt 1996
Octobre en Normandie, Rouen, Frankrig
21. - 28. sep 1996
Musikteatret Albertslund
10. - 18. aug 1996
Malmö Musikteater, Malmø

Monkey Business Class

En memorial musical

1996

Et samarbejde mellem Hotel Pro Forma og Dumb Type (Japan), arkitekterne Diller + Scofidio (USA) og Willie Flindt (DK).

 

En forestilling til minde om penge. Monkey Business Class er en musikalsk forestilling, der fejrer pengesedlen med et sidste farvel, før de forsvinder fra vores verden. Pengesedler er blevet til digitale koder, der lader værdierne rulle usynligt over grænserne. Efter plastikkortet og pin-koden vender vi tilbage til kroppen med et nyt kodesprog. De biometriske adgangskontrolsystemer bliver fremtidens tilgang til værdierne. Fingerens aftryk, stemmens genkendelse og øjets blik sættes ind som det individuelle adgangskort, der svarer på maskinens spørgsmål - Er du den, du siger, du er - og erstatter kroppen og hånden som udtryk for arbejde og overlevelse. Alt imens de oprindelige pengesedler nu bliver behandlet som ikoner - som samlerobjekt og billedkunst.

 

En forestilling til minde om musicalen. Som form tages udgangspunkt i 1930'ernes amerikanske filmmusicals med de fængende sange, de moralske historier og overdådige danseoptrin. Tre sangere på forscenen repræsenterer musikken og kærligheden. Syv dansere på midterscenen repræsenterer dansen og massen som visuelt kor. To skuespillere på bagscenen repræsenterer moralen og aberne i et spil i seks dele.

 

Musikken er komponeret over japanske, danske og amerikanske populære sange fra 1930'erne og 40'erne som nutidige musikstykker med ringe genkendelse til deres oprindelse. Sangene fremføres live af en japansk, en dansk og en amerikansk sanger.

 

Dansene ses som fælles scenerier med individuelle udbrud, farvet af de japanske og danske danseres egenartede kvaliteter. 

 

Skuespillerne optræder som virtuose aber og fremsiger tekster fra Spillet om Enhver, et stykke fra Middelalderen.

 

En forestilling til minde om sansningen. Rummet forsvinder, bliver forvandlet til billede i bevægelse i det to- og tredimensionale plan. Lys og projektion skaber bestandig forandring af det horisontale og det vertikale. Figurer ses som tegn og som flade, som virkelige personer og som afbilleder af sig selv. Stemme og sang høres som det kendte, der forbinder sig med det ukendte.


Varighed 80 min. uden pause



 

1996
08. okt 1996
09. okt 1996
10. okt 1996
Octobre en Normandie, Rouen, Frankrig
21. - 28. sep 1996
Musikteatret Albertslund
10. - 18. aug 1996
Malmö Musikteater, Malmø
Del denne side