DUST [WAU!] STØV+

DUST [WAU!] STØV

En forestilling om det naturlige og det overnaturlige fænomener

1995

1995
26. okt - 26. nov 1995
Tycho Brahe Planetarium, København

DUST [WAU!] STØV

En forestilling om det naturlige og det overnaturlige fænomener

1995

DUST [WAU!] STØV er et fletværk af film, musik, sang og tale, af ord som billedkilde og billede som film i meget stort og meget lille format. En mangfoldig komposition af lystegninger, filmbilleder og farveflader akkompagneret af stemmer og klang.

 

Hotel Pro Forma indtog med forestillingen et nyt rum og et nyt medie: Tycho Brahe Planetariet og filmformatet Omnimax. Forestillingen var skabt til rummet med den hvælvede kuppel og den specielle filmprojektion. Forestillingens lyd- og billedvirkninger udnyttede Planetariets hjørneløse rum og den omfattende surroundlyd

 

Hidtil havde kun dokumentariske og naturvidenskabelige produktioner været vist i Planetariet. Hotel Pro Formas film i omnimaxformat åbnede for et fiktivt billedrum, der netop ved ikke at efterligne den virkelige verden, blev til en ny, forstørret virkelighed.

 

Filmens storformat, der omgav tilskuerne på tre sider, appellerede til en skulpturel billedfortælling snarere end den episke fortællestil.  

For første gang blev det store filmformat brugt til at udforske billede og bevægelse som et sansende sprog fritaget for filmens kendte dramaturgi. Knapt genkendelige billeder komponeredes som rytmiske forløb mellem lys og mørke, struktur og flade, bevægelse og stilstand. En film til minde om sansningen k u n n e man kalde denne film, som var verdens første omnimax kunstfilm specielt produceret til forestillingen DUST [WAU!] STØV.
 

1995
26. okt - 26. nov 1995
Tycho Brahe Planetarium, København
Del denne side